Dette website bruger cookies

Dette website bruger cookies for at forbedre den besøgendes oplevelse. Forsætter du på siden, accepterer du brugen af cookies.

  • Faglighed og sammenhold går hånd i hånd

  • Spring og dressur på højeste plan, med landets bedste beridere.

  • Fællesskabet er i højsædet

  • Vores dejlige ridehus med tilskuerpladser

  • Udendørs ryttertræning på fitnessbanen ved Tronsøen

Tronsø Equestrian

Tronsø Equestrian tilbyder kvalificeret undervisning på flere niveauer, så den enkelte elev kan vejledes eller kvalificeres til uddannelse i et erhverv med ridesport eller dygtiggøre sig til fortsat udvikling inden for ridesporten.

Tronsø Equestrian

Der arbejdes på basale færdigheder med rytterens balance og grundridning, og der indøves rutiner omkring de daglige opgaver i stalden som fodring, opsyn, pasning og sikkerhed. Vi tilbyder rytteren at arbejde med fysisk og mental træning samt kost og ernæring, men det er ikke et krav. Vi har en coach tilknyttet hestelinjen, som giver mulighed for ugentlige samtaler

Undervisning
Alle elever har to ugentlige ridelektioner på hold i enten spring eller dressur ved exam. træner og international springrytter Gitte Dahl eller exam. træner Anna Carina Toft Hermansen.

Tilkøb af Sport

Der arbejdes målbevidst med udvikling af både hest og rytter. Udover rideundervisningen arbejdes der også med rytterens fysiske og mentale træning samt kost og ernæring.

For eleven der ønsker koncentreret fokus på konkurrence.
Det er ikke et krav du medbringer egen hest, men du kan også deltage på skolehest eller pony.

Undervisning - dressur
Der er én ugentlig enetime af enten exam. berider Bjarne Nielsen eller exam. berider Jens Henrik Wagner. Derudover en holdundervisningslektion i dressur eller spring én gang i ugen.

Undervisning - spring
Der er én ugentlig enetime i spring af enten exam. berider Peter Rahbek eller exam. berider og landstræner Lars Trier Kjøller. Derudover en holdundervisningslektion i dressur eller spring én gang i ugen ved en af skolens beridere.

Tronsø Equestrian samarbejder med

  • Mentalcoach Rasmus Bagger, som i løbet af året afholder 3 foredrag/workshops på skolen.
  • Kostvejleder Sanne Steffensen fra Sundtliv, som løbende kommer på skolen og står for træning og kostvejledning.
  • Hestefysioterapeut Rikke Riis fra Equifysio, som i løbet af året afholder 2 workshops på skolen.

Generelt

Vi forventer, at alle elever bliver i stand til at tage ansvar for pasning af egen/tildelte hest.

Der kan kun undervises af de undervisere skolen har tilknyttet. Det er ikke tilladt for eleverne at undervise hinanden. Denne lidt stramme tilgang er til for at forenkle elevens syn på skolens rideundervisning, som betegnes som klassisk i både dressur og spring. Vi stiller os altid til rådighed for eventuel sparring med elev, forældre eller hjemlig træner/berider. Ligeledes er al vores undervisning åben for alle.

NB! Der vil i årsplanen være rideundervisningsfri uger pga. brobygning, praktik, studieture mv.

Du kan tage linjen med 9. eller 10. klasse eller som erhvervslinje. På erhvervslinjen har du mulighed for op til 6 ugers praktik.